Affald
Affald er som udgangspunkt kundens eget og skal tages med retur ved endt besøg. Vi har dog skraldespande til mindre mængder affald og en flaskecontainer.
Afhentning af kanoer
Afhentning af kanoer skal aftales, bestilles og betales i god tid via mail og senest 8 dage før. Afhentning kan kun bestilles via mail og først når du har fået en bekræftelse, er det en aftale. Der kan bestilles minimum 4 kanoer for at få dem afhentet.
Det er ikke muligt at køre med retur til Nybro, så husk selv at sørge for transport.
Afhentning skal aftales før I bestiller kanoer online.
Aflysning af booking
Ved almindelig booking skal der aflyses i god tid, senest 72 timer før din aftale. Ved senere aflysning slettes din booking.
Man får ikke sine penge retur, men kan flytte hele sin aftale én gang i samme sæson.
Dette gælder kun, hvis man har aflyst senest 72 timer før aftalen.
Har man lejet en hverdag, kan det flyttes til en anden hverdag.
Aflysning skal foregå via mail.
Man kan ikke aflyse på dagen i forretningen.
Vær opmærksom på, at hvis du har fået et særtilbud, er dette kun gældende den pågældende dag og kan ikke flyttes.
Alkohol og lign.
Sejlads i påvirket tilstand er ikke tilladt.
Booking og leje af både
Man booker både online via vores hjemmeside, hvor man samtidig acceptere vores handels- og lejebetingelser. De samme regler gælder ved leje af både i forretningen uden forudgående booking.
EAN
Kunder, der ønsker at betale via EAN bedes henvende sig via mail for videre vejledning.
Faktura
Firmaer og offentlige institutioner kan få fremsendt faktura. Der pålægges dog et administrationsgebyr på kr. 75,- pr. faktura.
Fakturaen skal betalt før sejlads.
Fiskeri
Det er tilladt at fiske fra robåde og kanoer, men ikke fra bådudlejningen og dennes bådbro.
For sen ankomst
Din lejetid er den tid som du har booket. Kommer du for sent, har du mindre tid at sejle i, da kano/båd skal afleveres til aftalt tid.
Fugle
Der er et rigt fugleliv i det grønne område og alle skal tage hensyn til dette.
Gavekort
Gavekort kan købes via hjemmesiden og printes ud hos køberen/modtageren. Gavekortet har en kode som anvendes i bookingsystemet. Gavekortet gælder i 3 år og der er ikke mulighed for forlængelse.
Hunde
Vi tillader at medbringe mindre hunde (op til ca. 15 kg), men vi anbefaler det ikke bl.a. pga. dyrelivet i området. Især svanerne føler sig truet af hunde. Hunden SKAL være i snor både på pladsen og i båden.
Hvor mange kan man være i en kano/robåd/kajak?
Kano: 3 voksne ELLER 2 voksne og 2 børn under 10 år.
Robåd: 4 voksne
Kajak: 1 pers.
Instruktion og undervisning
Vi tilbyder ikke undervisning.
Ishuset
Ishuset følger bådudlejningens åbningstid.
Ishuset sælger is, kaffe, te, kolde drikkevarer, toast m.m.
Leje af kanoer uden for åbningstid
Al sejlads foregår i åbningstiden, dvs. bådene skal være tilbage inden lukketid på dagen.
Kun efter skriftlig aftale via mail og mod et gebyr, kan der i særlige tilfælde laves en aftale med større grupper.
Musik
Ifølge vedtægterne for området er det ikke tilladt at medbringe SoundBox, højtalere eller lign. på turen rundt i det grønne område.
Omklædning
Vi har ikke faciliteter til omklædning og lign. Vi henviser til det offentlige toilet på parkeringspladsen på den modsatte side af vejen.
Opbevaring af tasker og lign.
Vi har ikke mulighed for at opbevare tasker og lign. for vores kunder.
Opladning af cykelbatterier, telefoner og lign.
Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe med opladning af forskellige batterier og lign.
Parkering
Der er meget begrænset parkeringsmuligheder i området. Kom i god tid. Der er parkeringspladser på den modsatte side af vejen, på parkeringspladsen i skoven efter Sophienholm, og bag Tyrolerhuset.
Undersøg selv parkeringsmulighederne i området.
Vi kan ikke anvise parkering og kan ikke hjælpe via telefon.
Bus 191 kører lige til ”døren” og man kan gå fra hhv. Lyngby Station/Sorgenfri Station.
Picnic
På den anden side af vejen for bådudlejningen er 2 stk. bord- og bænkesæt, der kan anvendes til picnic. Borde- og bænkesæt på bådpladsen tilhører bådudlejningen og er beregnet til kortvarigt ophold, mens man venter på en båd eller spiser en is.
Planter
Ifølge vedtægterne for området er det ikke tilladt at fjerne og plukke planter, f.eks. åkander m.m.
Redningsveste
Vi har redningsveste i str. 0-90+ kg. Man finder selv sin redningsvest ved udlejningen, så man får en, der passer.
Det er lovpligtigt, at man har redningsvest på under sejlads. Dvs. at man har redningsvest på, når man sejler ud fra bådudlejningen.
Retningslinjer
Det er de aktuelle gældende priser på hjemmesiden samt i forretningen, der gælder.
Derudover skal man følge de retningslinjer, der gives af personalet på dagen. Det kan f.eks. være i forhold til vejr, vind, bådtype m.m.
Sæson
Ca. fra den første weekend i april til og med den sidste weekend i september.
Dog afhængigt af efterspørgsel og vejr.
Telefontid
Vi har telefontid dagligt ml. kl. 11-17. Vi vil gerne hjælpe med at svare på spørgsmål vedr. arrangementer, men på travle dage kan det være svært, da vi samtidig passer forretningen. Send gerne en mail – kontakt@nybrokano.dk.
Toiletter
Der er offentlige toiletter, som tilhører Gladsaxe Kommune, på parkeringspladsen på den modsatte side af vejen.
Udstyr er inkluderet i lejen af kano/robåd/kajak
Redningsveste, padler/årer/pagajer og evt. et ekstra sæde til kano.
Der udleveres udstyr til det antal personer, der har booket.
Det er ikke muligt at få flere redningsveste, padler og lign. end til det antal personer, der skal sejle.
Vis hensyn
Vis generelt hensyn til naturen og andre gæster og brugere af området, så alle får en god oplevelse.